logo Bliv medlem her

www.hestens-venner.dk
- foreningen med aktiviteter for alle heste

Næste aktivitet


4. maj 2024 - Agility konkurrence hvor alle kan være med
9. maj 2024 - Skovtur for ridende og kørende
3. - 4. august 2024 - Hyggeweekend med agility
12. oktober 2024 - Orienterings-ridning/kørsel (Lørdag)

Sidste nyt

Sidste nyt på hjemmesiden
samt tilmelding til nyhedsbrev

Opdateret : 30-04-2024

Facebook
Besøg os på Facebook

Forum

Sidste nyt i forum :
12-04-2024 kl.18:56

Menu :

 FORSIDEN
 BESTYRELSEN
 MEDLEMMER
 MEDLEMSBLAD
 AKTIVITETER
 - Kalender 2024
 - Kalender 2023
 - Kalender 2022
 - Kalender 2021
 - Kalender 2020
 - Kalender 2019
 - Kalender 2018
 - Kalender 2017
 - Kalender 2016
 - Kalender 2015
 - Kalender 2014
 - Kalender 2013
 - Kalender 2012
 - Kalender 2011
 - Kalender 2010
 - Kalender 2009
 - Kalender 2008
 - Kalender 2007
 - Kalender 2006
 - Kalender 2005
 - I støbeskeen
 LINK
 BILLEDGALLERI
 CHR
 
 OM HJEMMESIDEN
 


Du er ikke logget ind

Log ind

   

Aktivitetskalender 2017 :

Her vil du kunne læse lidt om hvilke aktiviteter der er planlagt.

Luk 23. februar 2017 - Generalforsamling

Hvad: Generalforsamling
Dato: 23. februar 2017
Tid: kl. 18:30 - 21:00
Sted: Ordruplund, Ordrupvej 80, 4370 St. Merløse

Kontaktperson: Lone Wunsch, tlf. 2284 4204, mail: lw@kwplan.dk

Udskriv
Udskriv
pdf

Indkaldelse til Generalforsamling

Generalforsamling

Indkaldelse til generalforsamling torsdag d. 23. februar 2017 kl. 18.30
Adresse: Hos Klaus og Lone Wunsch, Ordruplund, Ordrupvej 80, 4370 St. Merløse.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år

3. Godkendelse af det reviderede regnskab

4. Fastsættelse af kontingent

Nuværende kontingent er 150 kr. om året, som dækker udgifterne til hjemmesiden, samt trykning og forsendelse af foreningsbladet Pære Posten, foreningens ansvarsforsikring og indkøb af rosetter til arrangementerne.

5. Indkomne forslag

6. Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleanter

På valg til bestyrelsen er:
Lis Jønsson (modtager genvalg)
Inge Keldebæk (modtager ikke genvalg på grund af sydom)
Kristian Wunsch (modtager genvalg)

På valg til bestyrelsessuppleanter er:
Hanne Jensen (modtager genvalg)
Verner Muhlig (modtager genvalg)

7. Valg af bilagskontrollør

8. Aktivitetsplan for 2017

9. Eventuelt

Forslag (punkt 5) skal indgives til et af bestyrelsesmedlemmerne senest 14 dage før generalforsamlingen.
Efter gennemgang af dagsordenen giver foreningen the og kaffe og øl og vand.

Luk 18. juni 2017 - Skovtur til Kilden og efterfølgende grillarrangement

Hvad: Skovtur til Kilden og efterfølgende grillarrangement
Dato: 18. juni 2017
Tid: kl. 10:30 - 19:00
Sted: Jette Hansen, Ordrupvej 54, 4370 Store Merløse

Pris: 70 kr. pr. ekvipage (brugerbetaling til Sorø Akademis Skove) Passagerer betaler 30 kr. pr. person. Kontant betaling på selve dagen til Lone.
Medbring: Frokost madpakke samt aftensmad til grillen.
Tilmelding: 11. juni 2017
Kontaktperson: Lone Wunsch, tlf. 2284 4204, mail: lw@kwplan.dk

Udskriv
Udskriv

Skovtur til Kilden og efterfølgende grillarrangement

Vi mødes kl. 10. 30, hvor vi spænder hestene for vognene, og lægger sadel på de heste, man har valgt at ride.

Familie og venner til rytterne kan evt. få plads på en vogn. Det er Lone, der holder styr på vognpladserne. Derfor er det vigtigt at meddele Lone, hvor mange man møder op.

Kl. 11.00 regner vi med at være klar til afgang med kurs mod Store Bøgeskov, som ligger på den modsatte side af Gyrstinge Sø.

Når vi starter fra Jette Hansen, Ordrupvej 54, 4370 Store Merløse, vil vi kunne se ud over søen over til Kilden i Store Bøgeskov, hvor vi holder frokost. Turen til Kilden er ca. 7 km, når man tager den korteste vej gennem Store Bøgeskov. Hvis stemningen er til det, og vejret er med os, bliver turen i Store Bøgeskov forlænget med 4 – 5 km, inden vi tager frokosten ved Kilden.

Under opholdet ved Kilden vil det være muligt for hestene at græsse lidt. MEN det skal lige oplyses, at der er ingen indhegning på græsarealet.

Kilden er et historisk sted. En underjordisk kilde har sit udspring ved kanten af Gyrstinge Sø. Mange er blevet døbt ved Kilden, og der foregår stadig dåb på stedet, ligesom nogle folk vælger at blive viet på det naturskønne sted, som Kilden er.

Efter et par timers ophold ved Kilden pakker vi sammen, og turen går tilbage via de små hyggelige veje retur til Jette, hvor der vil være opsat grill.

Der vil være mulighed for at få hestene på fold. Spisepladsen vil være med udsyn til hestefolden, så man kan have opsyn med hestene, imens vi spiser.

Foreningen er vært med en øl/vand til aftensmaden.

Hermed har vi lagt op til et skovtursarrangement, hvor man kan vælge at deltage på flere niveauer.

Tilmeld hvad du/I har lyst og tid til at deltage i.

Vejforklaring:
Jette Hansen, Ordrupvej 54, 4370 Store Merløse bor ca. 4 km syd-vest fra St. Merløse.
Kør ad landevejen mellem Ringsted og St. Merløse. 2 km syd for St. Merløse drejes ad Ordrupvej, herefter køres gennem Ordrup By ud til skoven = ca. 1.4 km i alt. Jettes hus ligger på højre hånd lige før skoven. (Kører man efter Kraks Vejviser, kommer man ud på flere småveje fra modsatte side af skoven.)

Luk 15. juli 2017 - Hyggeweekend for kørende og ridende

Hvad: Hyggeweekend for kørende og ridende
Dato: 15. juli 2017
Tid: kl. 10:30 - 12:30
Sted: Hos Søs og Rune som bor Søtoftevej 45, 4100 Ringsted. Vi mødes på Allindemaglevej tæt ved krydset med Søtoftevej. Der vil være skiltet, hvor man skal køre ind på græsarealet., Alternativt: Munke Bjergbyvej 53, kl. 15, hvis man kun deltager i agility.

Pris: 30 kr. pr. klasse (agility)
90 kr. pr. person (aftensmad inkl. 1 øl/vand)
30 kr. pr. person (morgenmad)
Medbring: Madpakke til lørdag middag, sovepose og telt mv.
Tilmelding: 1. juni 2017
Kontaktperson: Dorthe tlf. 2064 4464 eller email: dorthe@birkealleen.dk

Udskriv
Udskriv

Hyggeweekend for kørende og ridende

Lørdag d. 15. juli 2017 kl. 10.30 mødes vi hos Søs og Rune. Rytternes bagage og telte læsses på hestevognene. Deltagere uden hest kan køre med som passagerer på vognene. Afgang kl. 11, hvor vi kører/rider ad små veje til Dorthe og Bjarne Sørensen, Munke Bjergbyvej 53, hvor vi skal overnatte. Turen er ca. 12 km. Der rides/køres i hyggetempo. Ankomst hos Dorthe og Bjarne kl. ca. 13, hvor der er lavet små folde (medbring gerne pæle/hegn.), så vi kan sætte hestene på forskellige folde, dernæst spises den medbragte madpakke, inden vi sætter teltene op.

Lørdag ca. kl. 15 holdes der agility/ponysjov. Dorthe laver en agilitybane med forhindringer som f.eks. slalom mellem kegler eller en presenning, som hesten skal forbi eller gå hen over. Der bliver en klasse for trækkere og en klasse for ryttere således, at børn og urutinerede ryttere kan blive trukket, og man kan vælge at trække sin hest, hvis man ikke har lyst til at ride. Hvis man blot er med som passager og ikke ønsker at deltage ved nogen af klasserne, kan man vælge at hygge sig som tilskuer til løjerne. Øl, vand, kaffe kan købes. Det er muligt at møde op hos Dorthe og Bjarne lørdag kl. 15 og nøjes med at deltage ved aktiviteterne lørdag eftermiddag samt spisning lørdag aften. Man er også velkommen som tilskuer. Der er deltagerrosét til alle dem, der deltager aktivt med hest.

Aftensmad ca. kl. 19: som består af pizza fra det lokale pizzeria og 1 sodavand pr. deltager. Flere sodavand kan købes på stedet. Vi spiser ude i stort telt. Lørdag aften skal vi hygge os chips/snold og evt. røverhistorier, som selvfølgelig gerne må være hestefortællinger. Godnat kl. ?

Søndag morgen: vil der være morgenmad ca. kl. 8. "Nogen" har været hos bageren! Efter morgenmaden pakker vi telte mv. sammen og læsser vognene med bagage og passagerer. Kl. 11 går turen retur til Søs og Rune, hvor vi forventer at være fremme ca. kl. 12.30. Der gives en øl/vand/is, hos Søs og Rune, inden vi siger farvel og tak og drager hjemad.

Vel mødt til sjov og hygge!

Vejforklaring:

Hos Søs og Rune, som bor Søtoftevej 45, 4100 Ringsted. Vi mødes på Allindemaglevej tæt ved krydset med Søtoftevej. Der vil være skiltet, hvor man skal køre ind på græsarealet.

Luk 3. september 2017 - Skovtur i Boserup ved Roskilde

Hvad: Skovtur i Boserup ved Roskilde
Dato: 3. september 2017
Tid: kl. 10:00 - 15:00
Sted: Grusparkeringen ved Boserup skov ved Roskilde (se vejforklaring)

Medbring: Madpakke som spises efter rideturen. Mulighed for køb af kold sodavand til madpakken efter turen.
Kontaktperson: Heidi Adsbøl
Mail: heidi@adsboel.com
Tlf.: 2024 1368

Udskriv
Udskriv
Hvis man skulle bliver forsinket eller ikke kan komme alligevel må man meget gerne ringe eller sende en SMS på telefon nr. 20 24 13 68

Skovtur i Boserup ved Roskilde

Fælles skovtur for rytter i Boserupskov ved Roskilde d. 3. september 2017

Vi mødes kl. 10.00 på grusparkeringen ved Boserupskov og er klar til at ride en fælles tur kl. 10.30.

Vejforklaring: Grusparkeringen ligger umiddelbart i krydset "Kongemarken / Boserupvej". Se evt. dette kort Findvej.dk

Det er gratis at deltage, så kom glad og vær med.

Medbring en madpakke, så vil vi spise sammen efter rideturen.

Det ville være muligt at købe en kold sodavand til jeres madpakke.

Denne fælles tur er desværre kun for ryttere, da der ikke kan komme vogne ind på stierne i skoven.

Max deltager 50 heste inkl. rytter.

Hvis man skulle bliver forsinket eller ikke kan komme alligevel må man meget gerne ringe eller sende en SMS på telefon nr. 20 24 13 68.

På glædeligt gensyn Heidi

Luk 15. oktober 2017 - Orienterings-ridning/kørsel

Hvad: Orienterings-ridning/kørsel
Dato: 15. oktober 2017
Tid: kl. 11:00 - 17:00
Sted: Mødested ved Avnstrupcenteret, Bidstrup Skovene ved Hvalsø, (I Ny Tolstrup drejes ad Avnstrupvej)

Pris: medlemmer 50 kr., ikke-medlemmer 75 kr.
Tilmelding: 7. oktober 2017
Kontaktperson: Lone Wunsch, tlf. 2284 4204, mail: lw@kwplan.dk
Kontakttelefon på selve dagen: 2092 2075

Udskriv
Udskriv
Der er oprettet venteliste, da loftet på 45 ekvipager allerede er nået i marts.



Der er oprettet en kontakttelefon til nødstilfælde til sekretariatet på selve orienteringsridningsdagen, søndag d. 15/10-2017.

Kontakttelefon: 2092 2075

Alle andre henvendelser vedr. arrangementet bedes rettet til Lone Wunsch, tlf. 2284 4204, mail: lw@kwplan.dk

Orienterings-ridning/kørsel

Alle kan deltage

Man møder kl. 11 til briefing ved sekretariatet. Forud for dette skal man skal have meldt til start, og her får man udleveret en startliste med starttider.

Ryttere rider i hold 2-3-stykker sammen. Ingen rider alene. Holdene sendes af sted med ca. 5 minutters mellemrum og følger ridestien. Ruten ca. 8,5 km.

Ridestien er afmærket med hvide hestesko på træerne. På ruten vil der hænge poster med opgaver, der skal løses. Hvis man overser en post, mister man de point, som opgaven giver.

Man skal være opmærksom på sten og grene, der kan ligge på ridestien.

I perioder med regn kan ridestien være blød.

Ved tilmelding oplyses hvem man gerne vil ride sammen med.

Kørende sendes af sted med 5 minutters mellemrum og følger en rute, der er angivet på et kort, som udleveres på dagen. Derfor skal der være mindst en person på vognen foruden kusken. Der må være lige så mange passagerer på vognen, som kusken tillader, der er plads til. På ruten vil der hænge poster med opgaver, der skal løses. Hvis man overser en post, mister man de point, som opgaven giver.

Passagerer. Hvis man ikke selv har mulighed for at møde op med en hest, så vil der være plads på en hestevogn. Kuskene vil sikkert gerne have så mange som muligt med på vognen til at hjælpe med at løse opgaverne. Det er gratis at køre med som passager på en vogn, da alle point går til kusken.

Tilmelding kan tidligst ske på Generalforsamlingen d. 23. februar 2017, herefter til Lone Wunsch via ovennævnte tlf. nr.
Tilmeldingen gælder også passagerer og her vil ”først til mølle” princippet blive brugt.

Hestens Venner byder alle hesteracer velkommen på dagen.

Version: Mobil | Desktop ..:: Opdateret : 30-04-2024 ::..

Birkealleens Webdesign