logo Bliv medlem her

www.hestens-venner.dk
- foreningen med aktiviteter for alle heste

Næste aktivitet


4. maj 2024 - Agility konkurrence hvor alle kan være med
9. maj 2024 - Skovtur for ridende og kørende
3. - 4. august 2024 - Hyggeweekend med agility
12. oktober 2024 - Orienterings-ridning/kørsel (Lørdag)

Sidste nyt

Sidste nyt på hjemmesiden
samt tilmelding til nyhedsbrev

Opdateret : 13-04-2024

Facebook
Besøg os på Facebook

Forum

Sidste nyt i forum :
12-04-2024 kl.18:56

Menu :

 FORSIDEN
 BESTYRELSEN
 MEDLEMMER
 MEDLEMSBLAD
 AKTIVITETER
 - Kalender 2024
 - Kalender 2023
 - Kalender 2022
 - Kalender 2021
 - Kalender 2020
 - Kalender 2019
 - Kalender 2018
 - Kalender 2017
 - Kalender 2016
 - Kalender 2015
 - Kalender 2014
 - Kalender 2013
 - Kalender 2012
 - Kalender 2011
 - Kalender 2010
 - Kalender 2009
 - Kalender 2008
 - Kalender 2007
 - Kalender 2006
 - Kalender 2005
 - I støbeskeen
 LINK
 BILLEDGALLERI
 CHR
 
 OM HJEMMESIDEN
 


Du er ikke logget ind

Log ind

   

Aktivitetskalender 2009 :

Her vil du kunne læse lidt om hvilke aktiviteter der er planlagt.

Dato : 9. februar 2009   Tid : 19:00   Kontaktperson :

Lone Wunsch
Ordrupvej 80
4370 St. Merløse
Tlf.: 5781 1718 bedst efter kl. 17:00
Mail : lw@kwplan.dk

Sted :

Ordrupvej 80
4370 St. Merløse

         

Her kan indkaldelsen/dagsordenen downloades.

Generalforsamling hos Hestens Venner

Indkaldelse til generalforsamling mandag d. 9. februar 2009 kl. 19.00 på den gamle skole i Ordrup, Lone Wunsch, Ordrupvej 80, 4370 St. Merløse.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

  1.  Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
  3. Godkendelse af det reviderede regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent
    Nuværende kontingent er 100 kr. om året, som dækker udgifterne til hjemmesiden, samt trykning og forsendelse af foreningsbladet Pære Posten og indkøb af rosétter.
  5. Indkomne forslag
  6. Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleanter

    På valg til bestyrelsen er:
    Anne Larsen (modtager genvalg)
    Kristian Wunsch (modtager genvalg)
    Kim Sjøholm (modtager ikke genvalg, men vil gerne fortsætte som redaktør af Pære Posten)

    På valg til bestyrelsessuppleant er:
    Pia Christensen (modtager genvalg)
  7. Valg af bilagskontrollør
  8. Aktivitetsplan for 2009
  9. Eventuelt

Forslag (punkt 5) skal indgives til et af bestyrelsesmedlemmerne senest 14 dage før generalforsamlingen.

Efter gennemgang af dagsordenen giver formanden islagkage, the og kaffe.

Vel mødt! Bestyrelsen

Vejforklaring:
Ordrup ligger ca. 4 km sydvest fra St. Merløse. Kør ad landevejen mellem Ringsted og St. Merløse. 2 km syd for St. Merløse drejes ad Ordrupvej, herefter køres gennem Ordrup By ud til skoven = ca. 1.8 km i alt. Den Gamle Skole (stor rød bygning) ligger på højre hånd lige efter skoven. (Kører man efter Kraks Vejviser, kommer man ud på flere småveje fra modsatte side af skoven.)

Dato : 8. marts 2009   Tid : vi mødes på P-pladsen
kl. 9:45
  Kontaktperson :

Kristian Wunsch
Mobil : 2468 2849

     
Sted :

Gardehusarregimentet
Antvorskov Kaserne
4200 Slagelse

  Tilmelding : Senest 5. marts   Deltagergebyr : 20,- kr.

Søndag d. 8. marts får vi mulighed for en ikke helt almindelig rundvisning på garderhusarenes nye kaserne med de nyopførte stalde og ridehus i Slagelse. Vi får nemlig en særlig guide ved vores besøg i staldene.

Det bliver en af de værnepligtige fra hesteeskadronen, der viser rundt og fortæller om hestene og de mange oplevelser, man får som garderhusar.

Efter ca. 1 time i staldene overtager en af de almindelige guides, og han fremviser og fortæller om den historiske samling på kasernen.

Kl. ca. 12.30 slutter vi med at spise vores medbragte mad i et lokale, som kasernen venligst har stillet til rådighed til os.

Vel mødt til en usædvanlig spændende søndag.

Se billeder fra besøget:

Dato : 13. juni 2009   Tid : 8:00    Kontaktperson :

Anne Larsen
2288 1063

     
Sted :

Toftegaards ridecenter
Sdr. Jernløsevej 20
4420 Regstrup
Se på kort

  Tilmelding : ?   Deltagergebyr : Ved 8 deltagere er
prisen 350 kr. pr. hest

Undervisningsdag Lørdag den 13. juni 2009

Kunne du tænke dig at prøve en anderledes måde at løse dine små problemer du har med din hest, så er chancen her.

Alle kan deltage f.eks. med din unghest der ikke vil gå ordentligt, eller dressur/springhesten med det der nu trænger til at blive rettet op på. Kørehesten der har behov for at blive smidiggjort fra jorden eller under rytter. Der vil evt. være forhindringer på jorden (trail/ agility) hvis der gives udtryk for at det ønskes. O.B.S. der bliver ikke tæmmet vilde heste.

Underviseren er Rikke Madsen som har et langt liv med heste bag sig. Hun har arbejdet med alt fra almindelig dressur, spring, horsemanship og sågar været guide i Skotlands natur. Desuden har hun arbejdet med skovheste i Sverige. Men hun er uddannet indenfor westernridning i England og Tyskland. Hun er meget pædagogisk og dygtig til at forklare så det kan forstås.

Der vil blive undervist formiddag og eftermiddag dvs. i alt 2 timer pr. rytter. Der rides i hold af 2 til 3 heste.

Vi starter kl. 8.00 med lidt brød og information og dagen slutter kl. 18.00

Ved 8 deltagere er prisen 350 kr. pr. hest.

Dagen foregår på Toftegaardens Ridecenter i Sdr. Jernløse, der i dagens anledning vil sørge for at der er kaffe/the, sodavand, kage og slik til rimelige priser.

Har dette vakt din interesse så meld dig til hos Anne Larsen 22 88 10 63.

Hvis din hest har svært ved at stå i traileren hele dagen kan der være mulighed for opstaldning.

Kørselsvejledning:

Hvis du kommer fra Ugerløse og kører ad Ringstedvej mod Holbæk, kommer du gennem Kvanløse, efter Ny Kro drej til venstre ned på Skovvejen mod Kalundborg, første frakørsel er mod Sønder Jernløse der skal drejes til venstre, følg vejen forbi kirken og du kan se Toftegaards ridecenter til højre.

Toftegaards ridecenter, Sønder Jernløsevej 20, 4420 Regstrup
www.toftegaards-ridecenter.dk

Dato : 08. august 2009   Tid
Afgang
:
:
10:30
11:00
  Kontaktperson :

Kristian Wunsch
24682849

     
Sted :

Ordruplund,
Ordrupvej 80
4370 St. Merløse
Se på kort

  Tilmelding : 5. august 2009   Deltagergebyr :

50 kr. pr. ekvipage (brugerbetaling til Sorø Akademis Skove)
Passagerer på hestevogne betaler 20 kr.

Medbring :

madpakke til frokost.
Kød + tilbehør til aftensmaden. (vi opstiller grill om aftenen)

Skovtur til Kilden i Store Bøgeskov

Lørdag d. 8.august krydser vi fingre for godt sommervejr.

Vi mødes kl. 10. 30, hvor vi spænder hestene for vognene, og lægger sadel på de heste, man har valgt at ride.

Familie og venner til rytterne kan evt. få plads på en vogn. Det er Kristian, der holder styr på vognpladserne. Derfor er det vigtigt at meddele Kristian, hvor mange man møder op.

Kl. 11.00 regner vi med at være klar til afgang med kurs mod Store Bøgeskov, som ligger på den modsatte side af Gyrstinge Sø.

Når vi starter fra Ordruplund, vil vi kunne se ud over søen over til Kilden i Store Bøgeskov, hvor vi holder frokost. Turen til Kilden er ca. 7 km, når man tager den korteste vej gennem Store Bøgeskov. Hvis stemningen er til det, og vejret er med os, bliver turen i Store Bøgeskov forlænget med 4 – 5 km, inden vi tager frokosten ved Kilden.

Under opholdet ved Kilden vil det være muligt for hestene at græsse lidt. MEN det skal lige oplyses, at der er ingen indhegning på græsarealet.

Kilden er et historisk sted. En underjordisk kilde har sit udspring ved kanten af Gyrstinge Sø. Mange er blevet døbt ved Kilden, og der foregår stadig dåb på stedet, ligesom nogle folk vælger at blive viet på det naturskønne sted, som Kilden er.

Efter et par timers ophold ved Kilden pakker vi sammen, og turen går tilbage via de små hyggelige veje til Ordruplund, hvor der vil være opsat grill.

Der vil være mulighed for at få hestene på fold. Spisepladsen vil være med udsyn til hestefolden, så man kan have opsyn med hestene, imens vi spiser.

Foreningen er vært med en øl/vand til aftensmaden.

Klaus og Lone giver morgenmaden til de, der vælger at overnatte. Medbring evt. telt.

Hermed har vi lagt op til et skovtursarrangement, hvor man kan vælge at deltage på flere niveauer.

Tilmed hvad du/I har lyst og tid til at deltage i.

Vejforklaring:

Ordrup ligger ca. 4 km syd-vest fra St. Merløse.

Kør ad landevejen mellem Ringsted og St. Merløse. 2 km syd for St. Merløse drejes ad Ordrupvej, herefter køres gennem Ordrup By ud til skoven = ca. 1.8 km i alt. Den Gamle Skole (stor rød bygning) ligger på højre hånd lige efter skoven.

(Kører man efter Kraks Vejviser, kommer man ud på flere småveje fra modsatte side af skoven.)

Dato : 30. august 2009   Tid : kl. 10:00 - 16:00
Sted : Lynglodden 4, 4400 Kalundborg        

Kalundborg Køreforening holder åbent hus og kræmmermarked

Søndag d. 30.august kl. 10.00 – 16.00 er der Åbent hus og kræmmermarked hos Kalundborg Køreforening. Klubhuset og kørebanen ligger på adressen: Lynglodden 4, 4400 Kalundborg.

Tag familie og venner med og få en hyggelig dag blandt heste og vogne. Få en tur i hestevogn, en ridetur på en pony eller gør et godt køb ved en af de mange kræmmere.

Dato : 11. oktober 2009   Tid : kl. 11:00   Kontaktperson :

Lone Wunsch
tlf. 57 81 17 18
(bedst efter kl. 17.00)

     
Sted :

Mødested ved Avnstrupcenteret
(I Ny Tolstrup drejes ad Avnstrupvej)

  Tilmelding : Senest 4. oktober 2009   Deltagergebyr : 60 kr. pr. ekvipage. Passagerer kører gratis.
Medlemmer af Hestens Venner: 50 kr. pr. ekvipage

Alle kan deltage

Ryttere rider i hold 2-3-stykker sammen. Ingen rider alene. Holdene sendes af sted med 5 minutters mellemrum og følger ridestien, som er ca. 8,5 km. Ridestien er afmærket med hvide hestesko på træerne. På ruten vil der hænge poster med opgaver, der skal løses. Hvis man overser en post, mister man de point, som opgaven giver.
Man skal være opmærksom på sten og grene, der kan ligge på ridestien.
I perioder med regn kan ridestien være blød.
Ved tilmelding oplyses hvem man gerne vil ride sammen med.

Kørende sendes af sted med 5 minutters mellemrum og følger en rute, der er angivet på et kort, som udleveres på dagen. Derfor skal der være mindst en person på vognen foruden kusken. Der må være lige så mange passagerer på vognen, som kusken tillader, der er plads til. På ruten vil der hænge poster med opgaver, der skal løses. Hvis man overser en post, mister man de point, som opgaven giver.

Passagerer. Hvis man ikke selv har mulighed for at møde op med en hest, så vil der være plads på en hestevogn. Kuskene vil sikkert gerne have så mange som muligt med på vognen til at hjælpe med at løse opgaverne. Det er gratis at køre med som passager på en vogn, da alle point går til kusken.

Tilmelding senest d. 4. oktober 2009 til Lone Wunsch tlf. 57 81 17 18
(bedst efter kl. 17.00)
Tilmeldingen gælder også passagerer og her vil ”først til mølle” princippet blive brugt.

Pris: 60 kr. pr. ekvipage. Passagerer kører gratis.
Pris for medlemmer af Hestens Venner: 50 kr. pr. ekvipage.

Hestens Venner byder alle hesteracer velkommen på dagen.

Version: Mobil | Desktop ..:: Opdateret : 13-04-2024 ::..

Birkealleens Webdesign