Hvad: Generalforsamling
Dato: 26. maj 2021 kl. 19:00 - 21:00
Sted: Tvinggårdsvej 7, 4690 Haslev

Medbring: Alle medbringer selv en stol.
Alle medbringer selv kop og kaffekande.
Ved sidste års generalforsamling havde vi køb, salg og bytte på dagen. Medbring derfor hesterelaterede ting, du ikke bruger. Måske kan andre få glæde af dine sager.

Tilmelding: 25. maj 2021
Kontaktperson: Lone Wunsch: Lone@hestens-venner.dk, telefon 2284 4204

Bemærk at adressen ikke er den
samme som de forgangne år.

Generalforsamling

Hermed indkaldes til Generalforsamling onsdag d. 26. maj kl. 19.00

Møde-adresse: Helene og Jesper Knudsen, Tvinggårdsvej 7, 4690 Haslev

Dette års generalforsamling sker i høj grad under anderledes omstændigheder, end vi er vant til.

Grundet Corona-situationen har vi været nødsaget til at vente med at kunne mødes indtil, det kunne lade sig gøre at holde generalforsamlingen udendørs. Samtidig har vi været nødt til at finde en adresse, hvor vi kan opholde os under tag i tilfælde af regn. Der vil blive stillet borde op i en åben garage, hvor vi kan sidde med afstand.

Alle skal huske at tilmelde sig, så vi kan forlænge møde-arealet med et par telt-pavilloner uden sider, hvis det skulle blive nødvendigt. Samtidig er vi nødt til at overholde evt. forsamlingsforbud på datoen. Derfor er tilmelding nødvendig!

Der bliver desværre ingen servering i år ...... øv!

Toilettet i gården vil være forsynet med sæbe, engangshåndklæder og håndsprit.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning om forenings virksomhed i det forløbne år
3. Godkendelse af det reviderede regnskab
4. Fastsættelse af kontingent. Nuværende kontingent er 150 kr. om året, som dækker udgifterne til hjemmesiden, samt trykning og forsendelse af foreningsbladet Pære Posten, foreningens ansvarsforsikring og indkøb af rosetter til arrangementerne
5. Indkomne forslag
6. Valg af bestyrelse og bestyrelses suppleanter.
På valg til bestyrelsen er: Inger Sørensen (genopstiller ikke) og Kristian Wunsch (modtager genvalg)
På valg til bestyrelses suppleander er: Hanne Jensen (modtager genvalg) og Verner Muhlig (genopstiller ikke)
7. Valg af billagskontrollør
8. Aktivitetsplan for 2021
9. evt.

Forslag (punkt 5) skal indgives til et af bestyrelsesmedlemmerne senest 14 dage før generalforsamlingen.

Ved sidste års generalforsamling havde vi køb, salg og bytte på dagen. Medbring derfor hesterelaterede ting, du ikke bruger. Måske kan andre få glæde af dine sager.

Generalforsamlingen holdes med forbehold for, at regeringen måske kan ændrer på forsamlings forbuddet til d. 26. maj, og det må vi selvfølgelig rette os efter og evt. udsætte generalforsamlingen yderligere, hvis det skulle indtræffe. Hold derfor øje med hjemmesiden.